Champagne Taittinger - Brut, Grundlagt 1734

Denne Champagne har en gylden strågul farve, samt små fine og vedvarende bobler. Duften er fuld af frugt og man fornemmer aromaer af ferskener, hvide blomster og vanille.

Det er en tør og frisk Cuvée med aromaer af friske frugter og honning. En flot Champagne med finesse og elegance.

Champagne Taittinger blev grundlagt i 1734 og var indtil sommeren 2005 et af de få huse tilbage i Champagne, der stadig var familieejet. Champagne Taittinger blev købt af et amerikansk investeringsfirma, men et års tid efter lykkedes det igen - med support fra Crédit Agricole du Nord - at få huset under familien Taittinger’s ledelse.

Topkvalitet og respekt for traditioner prioriteres meget højt hos Champagne Taittinger, som ejer næsten 290 hektar vinmarker, i det bedste område af Champagne. Dette sikrer en fast tilgang af druer i topkvalitet til produktionen af delikat, velafbalanceret Champagne.

Taittingers kældre er beliggende under St. Nicaise klostret, som i det 13. århundrede tilhørte Benedictiner-munke. Munkene brugte kældrene til opbevaring af deres vine. Disse kældre er det eneste, der er tilbage af klosteret, idet det blev ødelagt under den franske revolution.

Gennem flere hundrede år har Champagne-husene produceret Champagne, der var tunge efter års lagring og domineret i smagen af Pinot-druer. Taittinger var med til, at udvikle en Champagne, der var lettere i stil, og mere imødekommende. Taittinger producerer hvert år deres Brut Reserve-kvalitet.

Druerne som benyttes er fra forskellige år, og det gøres for, at opnå den ideelle Cuvée (blanding). Champagne Taittinger indeholder mere Chardonnay end normalt, og den lagres ikke på egetræsfade.

 

kr.399,00 pr. flaske

kr.349,00

pr. flaske