Caorunn Gin - 41.8 % - Skotland

Caorunn er en luksus-gin håndlavet i små portioner i det skotske højland. Inspirationen er fundet i den barske natur omkring det gamle destilleri, og ginen er destilleret med blandt andet 5 lokale naturlige smagsgivere, der samles tæt ved destilleriet.

Det gælder rønnebær, lyng, mose-porse, mælkebøtte og æbler, og herudover indeholder ginen også de mere klassiske ingredienser som korianderfrø, appelsinskal, engelicarod og selfølgelig enebær, der giver den karakteristiske krydrede, bitre og tørre smag. 

Netop den tørre og sprøde smag gør den velegnet sammen med tonic i en klassisk gin & tonic, som er den perfekte drink i sommervarmen i haven eller på terassen. Eller før en god middag. 

Duften er frisk og floral med lette citrusnoter og krydrede undertoner. 

Smagen er ren, tør og aromatisk med en lang forfriskende finish. 

Drik den med en god tonic - garneret klassisk med citronskal eller mere eksperimentielt med en æblebåd, der komplimenterer de skotske æbler, du også finder i ginen. 

kr.299,00 pr. flaske

kr.299,00

pr. flaske