Yves Cuilleron Saint-Joseph "Cavanos"

Blandt producenterne i området anses Yves Cuilleron for en af de allerbedste. Familieejendommen blev grundlagt i forrige århundrede, men det var først i 1947 at man lavede den første flaskeaftapning på gården. Yves Cuilleron overtog roret efter sin onkel i 1987 og i 1992 lod han en helt ny kælder og vinificeringslokaler bygge. Allerede i 1999 var han nødt til at bygge til. Ejendommen består i dag af af 75 ha. i Côte Rôtie, Condrieu, St. Joseph, Crozes-Hermitage, Saint-Péray, Cornas samt IGP (Vin de Pays). Yves Cuilleron, har aldrig været tilhænger af ekstreme filosofier i sit arbejde i vinmarkerne. Spørger man, om han dyrker sine vinstokke konventionelt, økologisk eller biodynamisk, er svaret ”nej” til det hele. ”Min filosofi er enkel: At producere de bedste og de sundeste druer som muligt, ved at bruge mine øjne, min fornuft og min erfaring, i respekt for naturen”, siger han.

De sidste 20 år har han ikke brugt kemi til insektbekæmpelse, men derimod teknikken ”seksuel forvirring”, som er populært i økologisk produktion. På vinmarker hvor jordarbejde er muligt (ca. 30 ha.) bruges ikke ukrudtsmidler, og græsset får lov at gro mellem rækkerne. Der pløjes kun i begrænset omfang. På terrasserne (ca. 29 ha.), hvor jordarbejde kan betyde, at jorden skyller væk ved regn, bruges miljøvenlige ukrudtsmidler. Kunstgødning er bandlyst i vinmarkerne. ”Håndarbejde er vigtig i vinmarkerne. Den bedste måde at undgå sygdomsangreb på, er at begrænse produktionen, tynde ud i grene og blade, give vinstokkene mere luft”.

kr.299,00 pr. flaske

kr.259,00

Ved køb af min. 6 flasker