Provence, Vol de Nuit Rosé

'Vol de Nuit' Rosé er sammensat af Grenache (normalt 65-80%), Rolle (Vermentino), Syrah, Clairette og evt. Carignan, som hentes på ejendommens økologiskdyrkede vinmarker nær vingården ved foden af Sainte-Victoire bjergkæden.

De hvide druesorter Rolle og Clairette presses umiddelbart efter ankomsten til kælderen, og efter en let masning gennemgår de tre røde druesorter en kort, separat skindmaceration, for at give mosten den sarte lyserøde farve. Efter en sammenstikning af mosten fra de fire druesorter, sættes gæringen i gang på ståltank med druernes naturlige gærceller.

Efter endt gæring bliver vinen modnet 'sur lie' (med bundfald) på samme type tanke vinteren over.Vinen har en flot, blank pink-/roséfarve med gyldent skær. I duften er det især nuancerne af små, røde bær, som dominerer med karakter af ribs, hindbær og tranebær, men man fornemmer også mere delikate toner af roser og hvide, vilde blomster.

Smagen er meget klassisk provencalsk, med lækre frugtige og en smule krydrede toner samt en sprødhed, som gør vinen meget appetitvækkende og charmerende. Ren nydelse! En perfekt vin til velkomst eller et lille glas på terrassen, til skaldyr eller fisk (gerne grillet), men også til pasta-, risotto- eller grønsagsretter.

kr.139,00 pr. flaske

kr.119,00

Ved køb af min. 6 flasker