Paulinshof Urstück Riesling

Tør Riesling fra Klaus og Christa Jüngling og ikke mindst deres søn Oliver, som nu efter endt uddannelse som ønolog huserer på den gode måde kælderen i Kesten. Efterhånden er over 80 % af vinene fra Paulinshof tørre eller næsten tørre og på få år har huset etableret sig som en af de bedste ambassadører i den vanskelige disciplin: "tørre Mosel vine".

Druerne kommer fra flere forskellige parceller med forskellige Riesling kloner alle høstet i slutningen af oktober og alle fra gamle vinstokke.

En smuk brillant vin med grønne refleksioner og en frisk duft domineret af ananas, snart modne æbler og citrus. Derpå harmonisk og krydret i munden hvor den fine syre smukt balanceres af en pikant næsten umærkelig restsødme.

En letløbende nydelse, som tyskerne gerne serverer til hakkebøf med bløde løg og ristede kartofler. Prøv det, det fungerer bedre end vi rødvinsvante danskere tror, eller prøv og oplev hvor fint den forfrisker en pasta med fløde og friske kantareller.

kr.139,00 pr. flaske

kr.109,00

Ved køb af min. 6 flasker