Paulinshof Riesling Spätlese Trocken Br. Juffer-Sonnenuhr

Klaus og Oliver Jüngling er en af de bare 11 lodsejere på det 10,4 ha. store Brauneberger Juffer-Sonnenuhr og hvert år producerer de en eller flere ekstreme og nogen gange forbløffende vine fra denne skråning. For eksempel her i 2016 hvor de sigtede efter en Grosses Gewächs, men måtte ”nøjes” med denne Spätlese Trocken fordi gærcellerne i de kolde vintermåneder opgav kampen mod alkoholen inden de havde spist sukker nok til at vinen kunne passe ind i Den tyske VDP klassifikation.

Det lidt højere sukkerindhold (9,8 g/l) betyder en sjældent set koncentration og nuancerigdom i vinen, der åbner med en dyb og koncentreret duft af hvide ferskner, abrikos og mango, som suppleres af underliggende kryddertoner af ingefær og lychee. Intens smag med stor frugtfylde og tydelig mundvandsdrivende syre som næsten får oplevelsen af sødme til at forsvinde samtidigt med at aromaerne bliver endnu mere ekspressive.

Det er autentisk Riesling af høj, høj klasse fremstillet uden kulturgær og andet snyd og med en fascinerende præcision og intensitet, som man i Mosel kun ser her på Brauneberger Juffer-Sonnenuhr samt på Bernkasteler Doktor, Erdener Prälat, Piesporter Goldtröpfchen og Wehlener Sonnenuhr.

kr.309,00 pr. flaske

kr.279,00

Ved køb af min. 6 flasker