Michelot Bourgogne Chardonnay

Ultra klassisk hvid Bourgogne med mesterlig brug af fad. Fadlagringen foregår med henblik på at give fedme og rundhed og i mindre grad for at tilføje decideret smag af træ. Chardonnay druerne er fra marker lige uden for AOP Meursault.

Vinfremstillingen er traditionel, og den nye vin flyttes hurtigt til fadene, hvor den afslutter den alkoholiske og malolaktiske gæring "sur lie". Den lange kontakt med bærmen ledsaget af hyppig bâtonnage bidrager til husets yppige og koncentrerede stil, der på forunderlig vis aldrig taber elegancen af syne. 

Popcorn og røde æbler i næsen, let smørpræg. I smagen fremkommer kandiseret citron, anis og pæn fedme fra træet med let krydrede toner. Slank frugtkarakter, fin klassisk Bourgogne Blanc med seriøst fadpræg for typen.

Nyd ved 10 grader i rummelige glas til paneret rødspættefilet med citron og persille eller kartoffel-porresuppe med bacon.

kr.189,00 pr. flaske

kr.169,00

Ved køb af min. 6 flasker