Hob Nob Pinot Noir

ruerne til denne ukonventionelle Pinot Noir i HobNob serien høstes i Languedoc distriktet, og giver et ganske godt indtryk af hvad de sydlige solrige franske bakker kan bidrage med hvis man i stedet for at holde blikket stift rettet mod Bourgogne rækker ud efter den varme og charme som f.eks. Californien kan byde ind med.

En mellemfyldig let krydret vin med masser af kirsebær, bløde tanniner og en mild saftig smag, som sagtens kan klare asiatisk inspirerede serveringer med sojasauce, sødt krydrede spareribs og ovnbagt lammekølle.

HobNob betyder "at skåle sammen", og det er oprindeligt en sammentrækning af "hab or nab" - "at ramme" eller "ramme ved siden" af - som jo er de to muligheder, vi har, når vi hilser på hinanden med vore glas.

HobNob serien er et nyere initiativ, som Georges Duboeuf er den ene ankermand i. Det handler om at skabe en serie fyldige, frugtbetonede og umiddelbare vine, som lige fra den tilhørende hjemmeside, henover flaskens design og frem til vinen i glasset skal appellere til det yngre publikum.

kr.129,00 pr. flaske

kr.99,00

Ved køb af min. 6 flasker