Chateau Dallau Bordeaux Supérieur

Châteaux Dallau er juvelen i det familieforetagne Vignobles Bertin, der også producerer vin i Montagne Saint Emilion i Lalande de Pomerol. Det er Yvette Bertin, der i syvende generation forvalter de tre ejendomme og deler ud af sin kærlighed til vin og gastronomi til de mange trofaste kunder, og siden 2007 er vinfremstillingen kommet tilbage "på gården". Det er barnebarnet, den unge og charmerende Sarah Vital, der har fået ansvaret, efter hun er blevet færdig som ønolog fra universitetet i Bordeaux. Hun er elev af den berømte professor og ønolog Denis Dubourdieu, og lige nu er hun sammen med sin nestor og læremester Alain Raynaud i Saint Emilion ved at gennemføre en omfattende opdatering af hele setup'et på familiens tre små slotte.

Vinen kommer fra 32 ha. med gennemsnit 20 år gamle vinstokke, der er tilplantet med 75% Merlot, 20% Cabernet Franc og 5% Cabernet Sauvignon. Stilkene fjernes fra druerne inden gæringen og efter en kvalitetssortering får mosten lov til at trække aromaer i 2-4 dage inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Herefter gærer vinen i cement hvorefter halvdelen af vinen forbliver i tankene, mens den anden halvdel får lov til at modne 12-14 måneder på brugte barriques. Derpå sammenstikkes den endelige vin og efter klassisk klaring med æggehvider og en let filtrering tappes vinen på flaske.

Châteaux Dallau leverer mange af de dyder, som medvirkede til, at disse vine var de fortrukne på de danske middagsborde for ikke så forfærdelig mange år siden. Den kommer med en herlig duft af jordbær og hindbær, og det fornemmes at de mange Merlot druer i vinen, har nydt godt af solen, inden festen forsætter i munden hvor de saftige røde frugter omfavnes af delikat og elegant friskhed.

kr.119,00 pr. flaske

kr.99,00

Ved køb af min. 6 flasker