Chablis Jean-Marc Brocard

Fra en af de bedste vinmagere i Chablis får du her en ultraklassisk Chablis med et knastørt citrusdomineret udtryk.

Druematerialet på 100 procent Chardonnay er lagret på stål, og det baner vej for en vin, hvor terroiret har frit spil til at udtrykke sig. Den lejlighed er Brocards Chablis ikke sen til at udnytte.

Toner af grøn æble, lime og melon dominerer næsen, mens der i baggrunden fornemmes et let laktisk udtryk i retning af yoghurt. Smagen er slank, let og fin med god frugtkoncentration og suppleres i eftersmagen af det strejf af mineralitet, som er områdets kendemærke.

Server vinen ved 6-8 grader til grønne salater, råmarineret fisk med dildvinaigrette eller kold agurkesuppe med mynte.

kr.239,00 pr. flaske

kr.199,00

Ved køb af min. 6 flasker