Amarone Della Valpolicella Brolo del Figaretto

En herlig frugtdreven Amarone med en interessant blanding af ribs og solbær, men også pærer og et stænk kardemomme til næsen. Derpå er der masser af friske solbær i munden og en fin garvesyre, som giver vinen en lang og frisk finish. En meget velstruktureret og allerede delikat vin. Kraftig javist, men ikke voldsom rosintung, som så mange andre.

Druerne er høstet i i hånden i den sidste uge af oktober og efter en gennemgang af alle drueklasser og fjernelse af defekte bær tørrer klasserne i 120 dage eller indtil de har mistet 55 % af deres vægt. Herefter "tabes" drueklaserne ved hjælp af tyngdekraften ned i 50 hl. rustfri ståltanke hvor gæringen forløber ved temperaturer på mellem 18 og 20 grader. Herefter modner vinen 24 måneder på 500 liters franske fade (25 % nye) inden den tappes på flaske og efter yderligere 6 måneder hvile frigives til salg.

kr.369,00 pr. flaske

kr.299,00

pr. flaske